Behandling af barnløshed


Har I svært ved at få børn? Så kan det være, I har lyst til at forsøge jer med kunstig befrugtning, da dette øger chancen for at blive gravid markant. Men hvad er det helt præcist kunstig befrugtning er, og hvilke ting bør du have kendskab til, når du vælger det?
Hvad er historien bag kunstig befrugtning?

Louise Brown var det først reagensglasbarn, der blev sat i verden. Dette skete i 1978, altså blot 35 år siden. Det var først seks år efter dette, at det første danske reagensglasbarn blev sat i verden i Danmark. At dette blev en mulighed førte naturligvis en hel del debat med sig, som jo nok er forståeligt nok. Resultatet af dette var, at Det Etiske Råd i 1987 blev oprettet for at rådgive Folketinget, men også skabe debat i Hr. og Frk. Danmarks stuer. Robert Edwards, der var opfinderen bag reagensglasmetoden, fik da også nobelprisen i medicin 32 år efter det første barn var sat i verden med kunstigbefrugtning, altså i 2010.

Men hvordan foregår metoden egentlig?

Behandlingen er også kendt som IVF. Det er en befrugtning uden for livmoderen, hvor sæd og æg blandes i et reagensglas. Man venter efterfølgende nogle dage, så cellerne deler sig og bliver til et sted mellem to og otte celler, og næste led bliver så at indføre et eller flere æg i livmoderen. Det vil dog typisk være maksimalt to æg, der indsættes, da et større antal æg, vil føre til en større chance for tvillinger.

Insemination er en alternativ behandlingsmulighed, som også går under betegnelsen kunstig befrugtning.

Forskellen på denne og ovennævnte er, at ovennævnte foregår uden for livmoderen, mens denne foregår i livmoderen, ved at sædceller indføres. Forskellen på denne metode og normalt samleje er, at sædceller indføres direkte i livmoderen, så de skal rejse kortere end under samleje. Typisk vil det suppleres med hormonbehandling, der får mere end et æg til at løsnes, men hele ideen er, at befrugtningen sker i selve æggelederne, så det er på den måde en lidt mere naturlig behandling end IVF.

Tidligere resulterede kunstig befrugtning i, at man ofte fik mere end et barn. Faktisk var det hele 27% af gangene, hvor det enten var tvillinger eller mere, der kom ud af det. Det er dog sjældnere tilfældet i dag, da man normalt kun indsætter et eller maksimum to æg i livmoderen.

Der er naturligvis en masse lovgivning, der begrænser, hvad der kan lade sig gøre. I ’97 var det fx en lov, at enten ægget eller sædcellen skulle stamme fra det barnløse par. Desuden skulle kvinden være gift eller i det mindste leve i et ægteskabeligt forhold. Dette betød, at enlige, men også lesbiske ikke blev insemineret. Det blev dog ændret i 2007, så den regel ikke længere er gældende.

Vitanova
Vester Voldgade 106
1552 København
Telefon: 33 33 71 01

insemination